PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 14. april 2022

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Ruslands angreb på Ukraine forårsager store lidelser. Det påvirker også økonomien, både i Europa og i resten af verden. Konflikten og den usikkerhed, der er forbundet med den, har en stor negativ indvirkning på virksomhedernes og forbrugernes tillid. Handelsforstyrrelser fører til yderligere mangel på materialer og input. De kraftigt stigende energi- og råvarepriser får efterspørgslen til at falde og lægger en dæmper på produktionen. Hvordan økonomien udvikler sig fremover, vil helt afhænge af, hvordan konflikten udvikler sig, af virkningen af de nuværende sanktioner og af eventuelle yderligere foranstaltninger. Samtidig understøttes aktiviteten stadig af genåbningen af økonomien efter den kritiske fase af pandemien. Inflationen er steget markant og vil også ligge højt i de kommende måneder, primært på grund af den kraftige stigning i energiomkostningerne. Inflationspresset er blevet forstærket inden for mange sektorer.

På mødet i dag vurderede vi, at de foreliggende data siden vores seneste møde bestyrker vores forventning om, at nettoopkøbene inden for vores opkøbsprogram (APP) bør afsluttes i 3. kvartal. Fremadrettet vil vores pengepolitik afhænge af de nye data og vores løbende vurdering af udsigterne. Under de nuværende forhold med høj usikkerhed vil vi bevare valgmulighederne, den gradvise tilgang og fleksibiliteten i vores pengepolitik. Styrelsesrådet vil gøre alt, hvad der kræves, for at opfylde ECB's mandat til at fastholde prisstabilitet og bidrage til at sikre finansiel stabilitet.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Euroområdets økonomi voksede med 0,3 pct. i 4. kvartal 2021. Det skønnes, at væksten stadig var lav i 1. kvartal 2022, primært på grund af pandemirelaterede restriktioner.

Der er flere faktorer, der peger på, at væksten også vil være langsom i den kommende periode. Krigen påvirker allerede virksomhedernes og forbrugernes tillid negativt, bl.a. på grund af den usikkerhed, den fører med sig. Med de kraftigt stigende energi- og råvarepriser oplever husholdningerne højere leveomkostninger, og virksomhederne har højere produktionsomkostninger. Krigen har skabt nye flaskehalse, samtidig med at nye pandemiforanstaltninger i Asien bidrager til problemer i forsyningskæden. Nogle sektorer har stigende vanskeligheder med at skaffe deres input, hvilket forstyrrer produktionen. Der er imidlertid også modsatrettede faktorer, som understøtter den igangværende genopretning, fx finanspolitiske kompensationstiltag og husholdningernes mulighed for at trække på opsparing, som de har akkumuleret under pandemien. Endvidere vil genåbningen af de sektorer, der har været mest berørt af pandemien, og et stærkt arbejdsmarked med flere mennesker i arbejde fortsat understøtte indkomst og forbrug.

Finans- og pengepolitisk støtte er fortsat afgørende – især i denne vanskelige geopolitiske situation. Desuden vil en vellykket gennemførelse af investerings- og reformplanerne inden for Next Generation EU-programmet sætte skub i energiomstillingen og den grønne omstilling. Dette bør bidrage til at styrke væksten og modstandskraften på langt sigt i euroområdet.

Inflationen

Inflationen steg til 7,5 pct. i marts fra 5,9 pct. i februar. Energipriserne blev skubbet endnu højere op, efter at krigen brød ud, og ligger nu 45 pct. over niveauet for et år siden. De er stadig den primære årsag til den høje inflation. Markedsbaserede indikatorer tyder på, at energipriserne fortsat vil være høje på kort sigt, men at de derefter vil falde noget. Fødevarepriserne er også steget markant. Dette skyldes højere transport- og produktionsomkostninger, navnlig den høje pris på gødning, som delvis hænger sammen med krigen i Ukraine.

Prisstigningerne er blevet mere udbredte. Energiomkostningerne skubber priserne op i mange sektorer. Forsyningsflaskehalsene og normaliseringen af efterspørgslen – i takt med at økonomien genåbner – lægger også stadig et opadrettet pres på priserne. Målene for den underliggende inflation er steget til over 2 pct. i de seneste måneder. På grund af den rolle, som midlertidige pandemirelaterede faktorer spiller, og de indirekte effekter af højere energipriser er det usikkert, hvor vedvarende stigningen i disse indikatorer vil være.

Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter, idet arbejdsløsheden faldt til et historisk lavt niveau på 6,8 pct. i februar. Stillingsopslag inden for mange sektorer signalerer stadig en solid efterspørgsel efter arbejdskraft, selvom lønvæksten fortsat er generelt afdæmpet. Med tiden bør økonomiens tilbagevenden til fuld kapacitet understøtte en hurtigere lønvækst. Selvom diverse mål for inflationsforventningerne på langt sigt, som udledes af de finansielle markeder og ekspertundersøgelser, i det store og hele ligger på ca. 2 procent, kræver begyndende tegn på justeringer af disse mål, der bringer dem over inflationsmålet, en nøje overvågning af udviklingen.

Risikovurdering

De nedadrettede risici i tilknytning til vækstudsigterne er øget væsentligt på grund af krigen i Ukraine. Risiciene i forbindelse med pandemien er ganske vist mindsket, men krigen kan få en endnu kraftigere indvirkning på de økonomiske forventninger og yderligere forværre begrænsningerne på udbudssiden. Vedvarende høje energiomkostninger, kombineret med en nedgang i tilliden, kan lægge en dæmper på efterspørgslen og begrænse forbruget og investeringerne mere end forventet.

De opadrettede risici i forbindelse med inflationsudsigterne er også blevet øget, navnlig på kort sigt. Risiciene for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt omfatter ændringer i inflationsforventningerne, der bringer dem over inflationsmålet, højere lønstigninger end forventet og en varig forværring af forholdene på udbudssiden. Hvis efterspørgslen svækkes på mellemlangt sigt, vil dette dog mindske presset på priserne.

De finansielle og monetære forhold

De finansielle markeder har været yderst volatile, siden krigen startede, og der blev indført finansielle sanktioner. Markedsrenterne er steget som reaktion på de ændrede udsigter for pengepolitikken, de makroøkonomiske forhold og inflationsudviklingen. Bankernes finansieringsomkostninger er fortsat med at stige. Samtidig har der ikke været nogen alvorlige spændinger på pengemarkederne og heller ikke knaphed på likviditet i euroområdets banksystem.

Selvom bankernes udlånsrenter for virksomheder og husholdninger stadig er lave, er de begyndt at afspejle stigningen i markedsrenterne. Långivningen til husholdninger ligger stabilt, især til boligkøb. Udlånsstrømmene til virksomheder har stabiliseret sig.

Ifølge vores seneste undersøgelse af bankernes udlån sås en generel stramning af kreditstandarderne for udlån til virksomheder og for boliglån i årets 1. kvartal som følge af långivernes stigende bekymring for de risici, som deres kunder løber under usikre forhold. Det forventes, at kreditstandarderne strammes yderligere i de kommende måneder, idet bankerne tager højde for den negative økonomiske virkning af Ruslands angreb på Ukraine og højere energipriser.

Konklusion

Sammenfattende har krigen i Ukraine en alvorlig indvirkning på økonomien i euroområdet og har skabt en betydeligt øget usikkerhed. Hvordan krigen vil påvirke økonomien, vil afhænge af, hvordan konflikten udvikler sig, af effekten af de nuværende sanktioner og af eventuelle yderligere foranstaltninger. Inflationen er steget markant og vil også ligge højt i de kommende måneder, primært på grund af den kraftige stigning i energiomkostningerne. Vi holder et skarpt øje med de aktuelle usikkerhedsfaktorer og overvåger de nye data meget nøje med hensyn til deres konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Kalibreringen af vores politikker vil fortsat afhænge af dataene og afspejle vores løbende vurdering af udsigterne. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat – om nødvendigt ved at indarbejde fleksibilitet – for at sikre, at inflationen stabiliserer sig på vores 2 procent-mål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.