PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 15. juni 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Inflationen er begyndt at falde, men den forventes at forblive for høj i for lang tid. Vi er fast besluttede på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet besluttede derfor i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint.

Dagens rentestigninger afspejler vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger for juni forventer Eurosystemets stab, at den samlede inflation i gennemsnit vil ligge på 5,4 pct. i 2023, 3,0 pct. i 2024 og 2,2 pct. i 2025. Indikatorerne for det underliggende prispres er fortsat stærke, selvom der kan konstateres visse begyndende tegn på opblødning. Eurosystemets stab har opjusteret sine fremskrivninger for inflationen ekskl. energi og fødevarer, især for i år og næste år, som følge af tidligere overraskende stigninger og det robuste arbejdsmarkeds betydning for den hastighed, hvormed inflationen falder. Staben forventer nu, at den når op på 5,1 pct. i 2023, og at den derefter vil falde til 3,0 pct. i 2024 og 2,3 pct. i 2025. Staben har foretaget en let nedjustering af sine fremskrivninger for den økonomiske vækst i år og næste år. Ifølge fremskrivningerne ventes økonomien nu at vokse med 0,9 pct. i 2023, 1,5 pct. i 2024 og 1,6 pct. i 2025.

Samtidig slår vores tidligere rentestigninger kraftigt igennem i finansieringsforholdene og påvirker gradvist hele økonomien. Låneomkostningerne er steget kraftigt, og væksten i udlån er aftagende. Strammere finansieringsforhold er en afgørende årsag til, at inflationen forventes at falde yderligere hen imod vores mål, da de forventes i stigende grad at dæmpe efterspørgslen.

Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til rettidigt at bringe inflationen tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil holde renterne på dette niveau, så længe det er nødvendigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Vi vil også fremover basere vores rentebeslutninger på vores vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Styrelsesrådet bekræfter, at det vil bringe geninvesteringerne under opkøbsprogrammet til ophør fra og med juli 2023.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien i euroområdet er stagneret i de seneste måneder. Som i 4. kvartal 2022 skrumpede økonomien med 0,1 pct. i 1. kvartal 2023, samtidig med at det private og det offentlige forbrug faldt. Den økonomiske vækst vil sandsynligvis stadig være svag på kort sigt, men vil blive styrket i løbet af året, efterhånden som inflationen falder, og forsyningsforstyrrelserne bliver stadig mindre. Situationen varierer mellem de forskellige sektorer i økonomien. Fremstillingssektoren svækkes fortsat, delvist som følge af lavere global efterspørgsel og strammere finansieringsforhold i euroområdet, mens servicesektoren stadig er robust.

Arbejdsmarkedet er fortsat en styrkende faktor. Der blev skabt næsten en million nye arbejdspladser i årets 1. kvartal, og arbejdsløsheden forblev på sit historiske lavpunkt på 6,5 pct. i april. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer er også steget, selvom det stadig ligger noget under niveauet før pandemien.

Efterhånden som energikrisen aftager, bør regeringerne indlede en hurtig og samordnet tilbagerulning af de tilknyttede støtteforanstaltninger for at undgå, at inflationspresset forværres på mellemlangt sigt, hvilket ville kræve en stærkere pengepolitisk reaktion. Finanspolitikken bør være rettet mod at gøre økonomien mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet, navnlig i energisektoren, kan også bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt. Reformen af EU's rammer for økonomisk styring bør snart afsluttes.

Inflationen

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt inflationen yderligere til 6,1 pct. i maj fra 7,0 pct. i april. Faldet var bredt funderet. Energiinflationen, som var steget i april, begyndte igen at falde og var negativ i maj. Fødevareinflationen faldt igen, men lå fortsat højt på 12,5 pct.

Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt i maj for anden måned i træk til 5,3 pct. fra 5,6 pct. i april. Inflationen i industrivarer faldt yderligere til 5,8 pct. fra 6,2 pct. i april. Inflationen i servicesektoren faldt for første gang i flere måneder fra 5,2 pct. til 5,0 pct. Indikatorerne for det underliggende prispres er fortsat stærke, selvom der kan konstateres visse begyndende tegn på opblødning.

De tidligere stigninger i energiomkostningerne skubber stadig priserne opad i hele økonomien. Ophobet efterspørgsel som følge af genåbningen af økonomien påvirker stadig inflationen i opadgående retning, især i servicesektoren. Lønpres, som delvist afspejler engangsbetalinger, udvikler sig til en stadig vigtigere kilde til inflation. Lønsummen pr. ansat steg med 5,2 pct. i årets 1. kvartal, og de forhandlede lønninger steg med 4,3 pct. Virksomhederne i visse sektorer har desuden kunnet opretholde relativt høje overskud, især når efterspørgslen har oversteget udbuddet. De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger i øjeblikket på omkring 2 pct., men nogle indikatorer ligger stadig højt og kræver nøje overvågning.

Risikovurdering

Udsigterne for den økonomiske vækst og inflationen er fortsat meget usikre. Nedadrettede risici for væksten omfatter Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og de generelt øgede geopolitiske spændinger, som kan fragmentere den globale handel og dermed belaste økonomien i euroområdet. Væksten kan også bremses yderligere, hvis pengepolitikken har kraftigere virkninger end forventet. Fornyede spændinger på de finansielle markeder kan føre til endnu strammere finansieringsforhold end forventet og kan svække tilliden. Svagere vækst i verdensøkonomien kan også dæmpe den økonomiske aktivitet i euroområdet yderligere. Væksten kan dog blive højere end forventet, hvis det stærke arbejdsmarked og den aftagende usikkerhed bevirker, at både private og virksomheder får større tillid og øger forbruget. 

Opadrettede risici for inflationen omfatter et potentielt fornyet opadrettet pres på energi- og fødevareomkostningerne, også som følge af Ruslands krig mod Ukraine. En vedvarende stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller større stigninger i lønninger og avancer end forventet kan også få inflationen til at stige, herunder på mellemlangt sigt. De nylige lønaftaler i en række lande har forstærket de opadrettede risici for inflationen. De fornyede spændinger på de finansielle markeder kan derimod få inflationen til at falde hurtigere end forventet. Svagere efterspørgsel, fx som følge af en stærkere transmission af pengepolitikken, vil også lette prispresset, især på mellemlangt sigt. Inflationen vil desuden falde hurtigere, hvis faldende energipriser og lavere stigninger i fødevarepriserne slår hurtigere igennem i andre varer og tjenesteydelser end aktuelt forventet.

De finansielle og monetære forhold

Vores pengepolitiske stramninger afspejles fortsat i risikofrie renter og bredere finansieringsforhold. Finansieringsforholdene er strammere for banker, og det bliver dyrere for både virksomheder og husholdninger at låne penge. I april nåede udlånsrenterne op på deres højeste niveau i mere end ti år, og de ligger nu på 4,4 pct. for erhvervslån og 3,4 pct. for realkreditlån.

Disse højere renter har sammen med strammere kreditforhold og lavere efterspørgsel efter lån yderligere svækket udviklingen i kreditgivningen. Den årlige vækst i lån til virksomheder faldt igen i april – nu til 4,6 pct. Ændringerne måned-til-måned har i gennemsnit været negative siden november. Udlån til husholdninger voksede årligt med 2,5 pct. i april og steg kun marginalt måned-til-måned. Som resultat af bankernes svage långivning og reduktionen af Eurosystemets balance faldt den årlige vækst i den brede pengemængde til 1,9 pct. i april. Ændringerne måned-til-måned i den brede pengemængde har været negative siden december.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget en dybdegående vurdering af forholdet mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Udsigterne for den finansielle stabilitet har været udfordrende siden vores seneste gennemgang i december 2022. Strammere finansieringsforhold hæver virksomhedernes finansieringsomkostninger og kreditrisikoen i forbindelse med udestående lån. Disse faktorer kan sammen med de nylige spændinger i det amerikanske banksystem give anledning til systemisk stress og kan hæmme den økonomiske vækst på kort sigt. En anden faktor, der påvirker den finansielle sektors robusthed, er afmatningen på ejendomsmarkedet, som kan blive forstærket af højere låneomkostninger og stigende arbejdsløshed. Samtidig har bankerne i euroområdet stærke kapital- og likviditetspositioner, hvilket kan afbøde disse risici for den finansielle stabilitet. Makroprudentiel politik er stadig det første forsvar mod ophobning af finansielle sårbarheder.

Konklusion

Inflationen er begyndt at falde, men den forventes at forblive for høj i for lang tid. Styrelsesrådet besluttede derfor i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint i overensstemmelse med vores faste beslutning om at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt.

Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til rettidigt at bringe inflationen tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil holde renterne på dette niveau, så længe det er nødvendigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Vi vil også fremover basere vores rentebeslutninger på vores vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Vi er under alle omstændigheder parate til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og at den velfungerende transmission af pengepolitikken opretholdes.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.