PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 4. maj 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Inflationsudsigterne fortsætter med at være for høje i for lang tid. På baggrund af det fortsat høje inflationspres besluttede Styrelsesrådet i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Samlet set støtter de seneste data den vurdering af de mellemlangsigtede inflationsudsigter, som vi nåede frem til på vores foregående møde. Den samlede inflation er faldet i de seneste måneder, men de underliggende prispres er stadig kraftige. Samtidig slår vores tidligere renteforhøjelser kraftigt igennem i finansieringsforholdene og de monetære forhold i euroområdet, men det er fortsat usikkert, med hvilken forsinkelse og styrke de vil blive transmitteret til realøkonomien.

Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at de pengepolitiske renter bringes til niveauer, der er tilstrækkeligt restriktive til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt, og vi vil holde dem på disse niveauer så længe, det er nødvendigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastsætter det hensigtsmæssige niveau for og den hensigtsmæssige varighed af denne restriktive linje. Vores beslutninger om de pengepolitiske renter vil fortsat navnlig blive baseret på vores vurdering af inflationsudsigterne i lyset af de nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

ECB's officielle renter er stadig vores vigtigste redskab til at fastlægge den pengepolitiske linje. Sideløbende hermed vil vi fortsat reducere porteføljen under Eurosystemets program til opkøb af værdipapirer (APP) i et afmålt og forudsigeligt tempo. I overensstemmelse hermed forventer Styrelsesrådet, at geninvesteringerne under APP vil ophøre fra juli 2023.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Euroområdets økonomi voksede med 0,1 pct. i 1. kvartal 2023 ifølge Eurostats foreløbige estimat. Lavere energipriser, aftagende forsyningsflaskehalse og finanspolitisk støtte til virksomheder og husholdninger har bidraget til økonomiens modstandsdygtighed. Samtidig er den private indenlandske efterspørgsel, især forbruget, med sandsynlighed forblevet afdæmpet.

Virksomhedernes og forbrugernes tillid er støt blevet genoprettet i de seneste måneder, men den er stadig svagere end før Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og det ukrainske folk. Vi kan konstatere en række forskelle på tværs af de forskellige sektorer i økonomien. Fremstillingssektoren er i gang med at afvikle et efterslæb af ordrer, men dens udsigter er forværrede. Servicesektoren er i kraftigere vækst, især som følge af genåbningen af økonomien.

Husholdningernes indkomster understøttes af det stærke arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden faldt til et nyt historisk lavpunkt på 6,5 pct. i marts. Beskæftigelsesvæksten fortsatte, og det samlede antal arbejdstimer oversteg niveauet før pandemien. Samtidig ligger det gennemsnitlige antal arbejdstimer stadig noget under niveauet før pandemien, og genopretningen heraf har stået stille siden midten af 2022.

Efterhånden som energikrisen aftager, bør regeringerne foretage en hurtig og samordnet tilbagerulning af de tilknyttede støtteforanstaltninger for at undgå at forværre inflationspresset på mellemlangt sigt, idet det vil kræve en stærkere pengepolitisk reaktion. Finanspolitikken bør være rettet mod at gøre vores økonomi mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet, navnlig i energisektoren, kan også bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt. I denne henseende glæder vi os over offentliggørelsen af Europa-Kommissionens lovgivningsforslag om reformen af EU's rammer for økonomisk styring, som snart bør afsluttes.

Inflationen

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var inflationen 7,0 pct. i april, efter at den var faldet fra 8,5 pct. i februar til 6,9 pct. i marts. Selvom basiseffekterne fik energiprisinflationen til at stige fra -0,9 pct. i marts til 2,5 pct. i april, ligger energiprisinflationen langt under de niveauer, der blev registreret, efter at Rusland havde indledt sin krig mod Ukraine. Fødevareprisinflationen er stadig høj, men lå på 13,6 pct. i april mod 15,5 pct. i marts.

Der er stadig kraftige prispres. Inflationen ekskl. fødevarer og energi lå på 5,6 pct. i april og er dermed faldet let i forhold til marts, så den er tilbage på niveauet fra februar. Inflationen i industrivarer ekskl. energi faldt til 6,2 pct. i april fra 6,6 pct. i marts, hvor den faldt for første gang i flere måneder. Inflationen for tjenesteydelser steg dog til 5,2 pct. i april fra 5,1 pct. i marts. Inflationen for tjenesteydelser presses stadig op af det gradvise gennemslag af tidligere stigninger i energiomkostningerne og forsyningsflaskehalse. Især i servicesektoren presses inflationen stadig op af ophobet efterspørgsel som følge af genåbningen af økonomien og af stigende lønninger. Ifølge de informationer, der var tilgængelige frem til og med marts, ligger målene for den underliggende inflation fortsat højt.

Lønpresset er øget, fordi arbejdstagerne – i en situation med robuste arbejdsmarkeder – søger kompensation for tab af købekraft forårsaget af den høje inflation. I nogle sektorer har virksomhederne desuden formået at øge deres avancer som følge af misforhold mellem udbud og efterspørgsel og den usikkerhed, som høj og volatil inflation skaber. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger aktuelt på ca. 2 pct., selvom nogle af indikatorerne er steget og kræver fortsat overvågning.

Risikovurdering

Fornyede spændinger på de finansielle markeder vil, hvis de varer ved, udgøre en nedadrettet risiko for vækstudsigterne, da de kan føre til en kraftigere stramning af de generelle kreditforhold end forventet og lægge en dæmper på tilliden. Ruslands krig mod Ukraine udgør også fortsat en betydelig nedadrettet risiko for økonomien. Det nylige omslag i tidligere ugunstige forsyningsstød kan, hvis det varer ved, imidlertid stimulere tilliden og støtte højere vækst end aktuelt forventet. Ved at styrke husholdningernes tillid og forbrug kan arbejdsmarkedets fortsatte robusthed også føre til højere vækst end forventet. 

Der er stadig betydelige opadrettede risici for inflationsudsigterne. Disse risici omfatter eksisterende inflationspres, som kan medføre højere detailpriser end forventet på kort sigt. Ruslands krig mod Ukraine kan desuden igen få omkostningerne til energi og fødevarer til at stige. En vedvarende stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller større stigninger i lønninger eller avancer end forventet, kan også få inflationen til at stige, herunder på mellemlangt sigt. De seneste lønaftaler har forstærket de opadrettede risici for inflationsudsigterne, især hvis avancerne fortsætter med at være høje. De nedadrettede risici omfatter fornyede spændinger på de finansielle markeder, og det kan få inflationen til at falde hurtigere end forventet. En svagere efterspørgsel, fx som følge af en kraftigere nedgang i bankernes udlån eller en kraftigere transmission af pengepolitikken, vil også føre til et lavere prispres end forventet på nuværende tidspunkt, især på mellemlangt sigt.

De finansielle og monetære forhold

Euroområdets banksektor har vist sig at være modstandsdygtig over for de spændinger på de finansielle markeder, der opstod umiddelbart før vores foregående møde. Vores pengepolitiske renteforhøjelser slår kraftigt igennem i risikofrie renter og i finansieringsforholdene for virksomheder, husholdninger og banker. For virksomheder og husholdninger er udlånsvæksten blevet svækket som følge af højere renter, strammere kreditforhold og lavere efterspørgsel. I vores seneste undersøgelse af bankernes udlån blev der rapporteret en stramning af de samlede kreditstandarder, som var kraftigere, end bankerne havde forventet i den foregående undersøgelsesrunde, og det viser, at bankernes udlån kan falde yderligere. Det svage udlån har betydet, at væksten i pengemængden er fortsat med at falde.

Konklusion

Inflationsudsigterne fortsætter således med at være for høje i for lang tid. På baggrund af det fortsat høje inflationspres besluttede Styrelsesrådet i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Samlet set støtter de seneste data den vurdering af de mellemlangsigtede inflationsudsigter, som vi nåede frem til på vores foregående møde. Den samlede inflation er faldet i de seneste måneder, men de underliggende prispres er stadig kraftige. Samtidig slår vores tidligere renteforhøjelser kraftigt igennem i finansieringsforholdene og de monetære forhold i euroområdet, men det er fortsat usikkert, med hvilken forsinkelse og styrke de vil blive transmitteret til realøkonomien.

Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at de pengepolitiske renter bringes til niveauer, der er tilstrækkeligt restriktive til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt, og vi vil holde dem på disse niveauer så længe, det er nødvendigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastsætter det hensigtsmæssige niveau for og den hensigtsmæssige varighed af denne restriktive linje. Vores beslutninger om de pengepolitiske renter vil fortsat navnlig blive baseret på vores vurdering af inflationsudsigterne i lyset af de nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.