PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 10. september 2020

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Nye data siden vores seneste pengepolitiske møde i juli tyder på et kraftigt opsving i aktiviteten, hvilket stort set stemmer overens med tidligere forventninger, selvom aktiviteten stadig er et godt stykke under niveauet før coronaviruspandemien (covid-19). Mens aktiviteten i fremstillingssektoren stadig er i fremgang, er udviklingen i servicesektoren aftaget noget på det seneste. Der er fortsat betydelig usikkerhed om styrken af genopretningen, idet den stadig er helt afhængig af den fremtidige udvikling af pandemien og af, i hvor høj grad inddæmningstiltagene lykkes. Den indenlandske efterspørgsel i euroområdet er steget betydeligt fra et lavt niveau, selvom den store usikkerhed med hensyn til de økonomiske udsigter fortsat påvirker forbruget og erhvervsinvesteringerne negativt. Den samlede inflation dæmpes af lave energipriser og et svagt prispres i sammenhæng med en afdæmpet efterspørgsel og en betydelig ledig kapacitet på arbejdsmarkedet.

På denne baggrund er en meget lempelig pengepolitik fortsat nødvendig for at understøtte den økonomiske genopretning og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Vi besluttede derfor at bekræfte vores lempelige pengepolitik.

Vi fastholder ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.

Vi fortsætter opkøbene under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.350 mia. euro. Disse opkøb bidrager til at lempe pengepolitikken generelt og hjælper derved med til at udligne pandemiens nedadrettede effekt på den ventede udvikling i inflationen. Opkøbene vil fortsat blive gennemført på en fleksibel måde over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Dette gør det muligt for os effektivt at afværge risici i tilknytning til den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Vi vil foretage nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af juni 2021, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre. Vi vil geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2022. Under alle omstændigheder vil den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

Nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) vil fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro sammen med opkøbene under den midlertidige ramme på yderligere 120 mia. euro indtil årets udgang. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter. Det er vores hensigt at fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Vi vil også fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Især ved den seneste operation i den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) var tildelingen meget høj, hvilket understøtter bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.

De pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet siden begyndelsen af marts, har været helt afgørende med hensyn til at understøtte genopretningen af økonomien i euroområdet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. De understøtter bl.a. likviditets- og finansieringsforholdene i økonomien, hjælper med til at understøtte strømmen af kreditgivning til husholdninger og virksomheder og bidrager til at bibeholde gunstige finansieringsforhold inden for alle sektorer og jurisdiktioner. I den aktuelt meget usikre situation vil Styrelsesrådet samtidig nøje vurdere nye data, herunder udviklingen i valutakursen, for så vidt angår deres konsekvenser for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet er fortsat rede til, alt efter omstændighederne, at justere alle sine instrumenter, således at der opnås en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet i overensstemmelse med Styrelsesrådets forpligtelse til symmetri.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. I euroområdet faldt realt BNP med 11,8 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2020. De seneste data og konjunkturbarometre tyder på en fortsat genopretning af økonomien i euroområdet og peger i retning af et kraftigt opsving i BNP-væksten i 3. kvartal. Parallelt med et betydeligt opsving i industriproduktionen og produktionen af tjenesteydelser er der tegn på en mærkbar stigning i forbruget. På det seneste er udviklingen i servicesektoren aftaget sammenlignet med fremstillingssektoren, hvilket også fremgår af undersøgelsesresultaterne for august. Stigningerne i antallet af smittede med coronavirus i sommermånederne påvirker udsigterne på kort sigt negativt. En yderligere varig genopretning vil være helt afhængig af, hvordan pandemien udvikler sig, og hvor vellykket inddæmningsforanstaltningerne er. Mens usikkerheden om pandemiens udvikling sandsynligvis vil dæmpe styrken af genopretningen på arbejdsmarkedet og af forbruget og investeringerne, bør økonomien i euroområdet blive understøttet af gunstige finansieringsforhold, en ekspansiv finanspolitik og en styrket global aktivitet og efterspørgsel.

Denne vurdering er overordnet set afspejlet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2020. Fremskrivningerne viser en årlig stigning i realt BNP på -8,0 pct. i 2020, 5,0 pct. i 2021 og 3,2 pct. i 2022. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2020 er udsigten for væksten i realt BNP blevet opjusteret i 2020, men er stort set uændret i 2021 og 2022.

På grund af den helt usædvanlige usikkerhed, der for tiden knytter sig til udsigterne, indeholder fremskrivningerne to alternative scenarier, som vi offentliggør på vores websted efter denne pressekonference. Samlet set vurderes risikobalancen i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet stadig at være nedadrettet. Denne vurdering afspejler stort set den usikkerhed, der stadig hersker om de økonomiske og finansielle konsekvenser af pandemien.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,4 pct. i juli til -0,2 pct. i august. Baseret på de nuværende oliepriser og futurespriserne på olie – og idet den midlertidige nedsættelse af momsen i Tyskland tages i betragtning – vil den samlede inflation sandsynligvis forblive negativ i de kommende måneder for derefter igen at blive positiv i begyndelsen af 2021. På kort sigt vil prispresset endvidere forblive afdæmpet som følge af en svag efterspørgsel, et lavere lønpres og apprecieringen af eurokursen trods et vist opadrettet pres i forbindelse med begrænsninger af udbuddet. På mellemlangt sigt lægger en genopretning af efterspørgslen, der understøttes af lempelige penge- og finanspolitikker, et opadrettet pres på inflationen. Markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt befinder sig igen på niveauet før pandemien – men er fortsat meget afdæmpede – mens de undersøgelsesbaserede mål fortsat befinder sig på et lavt niveau.

Denne vurdering er stort set afspejlet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september 2020. Her ventes en årlig inflation på 0,3 pct. i 2020, 1,0 pct. i 2021 og 1,3 pct. i 2022. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2020 er udsigten for inflationen uændret i 2020, opjusteret i 2021 og uændret i 2022. Den uændrede fremskrivning af inflationen i 2022 dækker over en opjustering af inflationen ekskl. energi og fødevarer, der delvis afspejler den positive effekt af de penge- og finanspolitiske foranstaltninger, men som blev stort set opvejet af den ændrede udvikling i energipriserne.

For så vidt angår den monetære analyse, fortsatte væksten i den brede pengemængde (M3), der steg fra 9,2 pct. i juni til 10,2 pct. i juli 2020. Den kraftige pengemængdevækst afspejler indenlandsk kreditgivning og Eurosystemets igangværende opkøb af aktiver samt forsigtighedshensyn, der skaber en øget præference for likviditet i den pengeholdende sektor. På denne baggrund kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), der omfatter de mest likvide former for penge.

Udviklingen i udlånet til den private sektor blev også fortsat påvirket af coronavirussens effekt på den økonomiske aktivitet. Efter at være steget kraftigt i pandemiens første måneder var den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber stort set stabil i juli, på 7,0 pct., mod 7,1 pct. i juni. Den høje vækst i udlån til virksomheder afspejler stadig virksomhedernes øgede likviditetsbehov til finansiering af deres løbende udgifter og driftskapital og til yderligere opbygning af likviditetsbuffere, selvom opsvinget i den økonomiske aktivitet har medført en vis stigning i deres indtægter. Den årlige vækst i udlån til husholdningerne forblev også stabil på 3,0 pct. i juli – den samme vækstrate, som er observeret siden april 2020. Væksten i udlån til den private sektor påvirkes stadig positivt af bankernes historisk lave udlånsrenter.

Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat understøtte adgangen til finansiering, herunder for dem, der er hårdest ramt af konsekvenserne af pandemien.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. De finanspolitiske foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, bør så vidt muligt være målrettede og midlertidige. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, for arbejdstagere, virksomheder og stater, og som i alt beløber sig til 540 mia. euro, yder vigtig finansiel støtte i denne sammenhæng. Styrelsesrådet ser også meget positivt på Next Generation EU-pakken på 750 mia. euro, som har mulighed for at yde en betydelig støtte til de regioner og sektorer, der er hårdest ramt af pandemien, styrke det indre marked og føre til en varig og fremgangsrig genopretning.

For at få det fulde udbytte af pakken er det nødvendigt, at den bliver forankret i sunde strukturpolitikker, der udarbejdes og gennemføres på nationalt plan. Hensigtsmæssige strukturpolitikker kan bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning oven på krisen og derved være med til at gøre pengepolitikken i euroområdet mere effektiv. Målrettede strukturpolitikker med fokus på at sætte mere gang i investeringerne på prioriterede områder, som fx den grønne og den digitale omstilling, er især vigtige for at puste nyt liv i vores økonomier.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.