PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 2. februar 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Vi vil gerne indlede med at lykønske Kroatien med landets indtræden i euroområdet den 1. januar 2023. Vi byder også Boris Vujčić, direktøren for Hrvatska narodna banka, varmt velkommen i Styrelsesrådet. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde.

Styrelsesrådet fastholder kursen ved at forhøje renterne væsentligt i et støt tempo og ved at holde dem på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til at sikre, at inflationen rettidigt bringes tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Derfor besluttede Styrelsesrådet i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 50 basispoint, og vi forventer yderligere forhøjelser. I lyset af det underliggende inflationspres er det vores hensigt at forhøje renterne med endnu 50 basispoint på vores næste pengepolitiske møde i marts, og vi vil til den tid revurdere den pengepolitiske retning. At holde renterne på et restriktivt niveau vil efterhånden mindske inflationen ved at dæmpe efterspørgslen og vil også værne mod risikoen for et vedvarende opadrettet skift i inflationsforventningerne. Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil under alle omstændigheder stadig være dataforankrede og følge en fremgangsmåde, hvor beslutningerne træffes fra møde til møde.

Styrelsesrådet traf i dag også beslutning om fremgangsmåden med hensyn til at reducere Eurosystemets værdipapirbeholdninger under programmet til opkøb af værdipapirer (APP). Som meddelt i december vil reduktionen af APP-porteføljen i gennemsnit udgøre 15 mia. euro pr. måned fra begyndelsen af marts og frem til udgangen af juni 2023, og tempoet derefter bestemmes efterhånden. Delvise geninvesteringer vil blive foretaget bredt i overensstemmelse med nuværende praksis. De resterende beløb til geninvestering vil blive fordelt i forhold til andelen af indfrielser på tværs af hvert program, der indgår i APP, og, under opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP), i forhold til andelen af indfrielser i hver jurisdiktion og på tværs af nationale og overnationale udstedere. Med hensyn til vores opkøb af virksomhedsobligationer vil de resterende geninvesteringer i højere grad blive vægtet til fordel for virksomheder med bedre klimapræstation. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, vil denne fremgangsmåde støtte den gradvise dekarbonisering af Eurosystemets beholdninger af virksomhedsobligationer i overensstemmelse med Parisaftalens mål.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted. Den nærmere fremgangsmåde med hensyn til reduktionen af APP-beholdningerne er beskrevet i en særskilt pressemeddelelse, som offentliggøres kl. 15.45 CET.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Ifølge Eurostats foreløbige skøn voksede euroområdets økonomi med 0,1 pct. i 4. kvartal 2022. Dette resultat ligger over Eurosystem-stabens fremskrivninger fra december, men det betyder, at den økonomiske aktivitet er aftaget markant siden midten af 2022, og vi forventer, at den vil forblive svag på kort sigt. Afdæmpet global aktivitet og høj geopolitisk usikkerhed, navnlig på grund af Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og det ukrainske folk, udgør fortsat en væsentlig bremseklods for væksten i euroområdet. Sammen med høj inflation og strammere finansieringsforhold lægger dette en dæmper på forbruget og produktionen, navnlig i fremstillingssektoren.

Forsyningsflaskehalsene bliver imidlertid gradvis mindre, gasforsyningen er blevet sikrere, virksomhederne er stadig i gang med at afvikle et stort arbejdsefterslæb, og tilliden er i bedring. Produktionen i servicesektoren ligger stabilt understøttet af fortsatte genåbningseffekter og en øget efterspørgsel efter fritidsaktiviteter. Stigende lønninger og det nylige fald i energiprisinflationen forventes også at lette det tab af købekraft, som mange mennesker har oplevet på grund af den høje inflation. Dette vil igen støtte forbruget. Samlet set har økonomien vist sig at være mere modstandsdygtig end forventet, og den forventes at rette sig i de kommende kvartaler.

Arbejdsløsheden lå fortsat på det historiske lavpunkt på 6,6 pct. i december 2022. Jobskabelsen kan dog aftage, og arbejdsløsheden kan stige i de kommende kvartaler.

Statslige støtteforanstaltninger til at beskytte økonomien mod de høje energiprisers virkning bør være midlertidige, målrettede og skræddersyede til at bevare energibesparende initiativer. Efterhånden som energikrisen bliver mindre akut, er det nu vigtigt straks at begynde at rulle disse foranstaltninger tilbage i takt med faldet i energipriserne og på en samordnet måde. Enhver sådan foranstaltning, der er ude af trit med disse principper, vil sandsynligvis forværre inflationspresset på mellemlangt sigt, hvilket ville kræve en stærkere pengepolitisk reaktion. Desuden bør finanspolitikken, i overensstemmelse med EU's rammer for økonomisk styring, være indrettet til at gøre vores økonomi mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker med det formål at øge euroområdets forsyningskapacitet, navnlig i energisektoren, kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt. Med dette for øje bør regeringerne hurtigt gennemføre deres investerings- og strukturreformplaner under Next Generation EU-programmet. Reformen af EU's rammer for økonomisk styring bør afsluttes hurtigt.

Inflationen

Ifølge Eurostats foreløbige skøn, som er beregnet på grundlag af Eurostats skøn for Tyskland, lå inflationen på 8,5 pct. i januar. Dette er et fald på 0,7 procentpoint i forhold til december, som primært kan tilskrives det fornyede bratte fald i energipriserne. Markedsbaserede indikatorer tyder på, at energipriserne i de kommende år vil blive betydeligt lavere end forventet på vores seneste møde. Prisstigningstakten for fødevarer steg yderligere til 14,1 pct., idet den tidligere kraftige stigning i omkostningerne til energi og til andre input til fødevareproduktion stadig slår igennem på forbrugerpriserne.

Der er stadig kraftige prispres, hvilket til dels skyldes virkningen af de høje energiomkostninger i hele økonomien. Inflationen ekskl. energi og fødevarer lå fortsat på 5,2 pct. i januar, mens prisstigningstakten for industrivarer ekskl. energi steg til 6,9 pct., og prisstigningstakten for tjenesteydelser faldt til 4,2 pct. Andre mål for den underliggende inflation ligger også højt. Statslige foranstaltninger, der er rettet mod at kompensere husholdningerne for de høje energipriser og inflationen, vil dæmpe inflationen i 2023, men forventes at øge inflationen, når de trækkes tilbage. Samtidig afhænger omfanget af nogle af disse foranstaltninger af energiprisernes udvikling, og deres forventede bidrag til inflationen er særligt usikkert.

Forsyningsflaskehalsene bliver gradvis mindre, selvom de forsinkede virkninger heraf stadig presser vareprisinflationen i vejret. Det samme gælder ophævelsen af pandemirelaterede restriktioner: Den ophobede efterspørgsel er ganske vist svækket, men påvirker stadig priserne i opadgående retning, navnlig i servicesektoren.

Lønstigningstakten er tiltagende, idet den understøttes af robuste arbejdsmarkeder og en vis indhentning for at kompensere for højere inflation, som er blevet et hovedtema i lønforhandlingerne. Samtidig har nylige data om lønudviklingen været i overensstemmelse med Eurosystem-stabens fremskrivninger fra december. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger aktuelt på ca. 2 pct., men de kræver fortsat overvågning.

Risikovurdering

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for økonomien er blevet mere afbalancerede. Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og det ukrainske folk udgør fortsat en betydelig nedadrettet risiko for økonomien og kan igen presse omkostningerne til energi og fødevarer op. Hvis verdensøkonomien svækkes hurtigere, end vi forventer, kan det også yderligere forsinke væksten i euroområdet. Der kan desuden opstå hindringer for genopretningen, hvis pandemien blusser op igen og forårsager fornyede forsyningsforstyrrelser. Det er dog muligt, at energistødet aftager hurtigere end forventet, og at virksomhederne i euroområdet hurtigere tilpasser sig den udfordrende internationale situation. Dette vil understøtte hurtigere vækst end aktuelt forventet.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er også blevet mere afbalancerede, navnlig på kort sigt. Opadrettet kan de eksisterende pres på forsyningskæden stadig medføre stigninger i detailpriserne på kort sigt. Et stærkere økonomisk opsving end forventet i Kina kan desuden få til råvarepriserne og den udenlandske efterspørgsel til at stige. Indenlandske faktorer som fx en vedvarende stigning i inflationsforventningerne over vores mål eller større lønstigninger end forventet kan få inflationen til at stige, også på mellemlangt sigt. Nedadrettet kan det nylige fald i energipriserne, hvis det varer ved, sænke inflationen hurtigere end forventet. Dette nedadrettede pres i energikomponenten kan i så fald også blive omsat til en svagere udvikling i den underliggende inflation. Hvis efterspørgslen svækkes yderligere, vil det også bidrage til lavere prispres end forventet på nuværende tidspunkt, især på mellemlangt sigt.

De finansielle og monetære forhold

Efterhånden som vi strammer pengepolitikken, stiger markedsrenterne yderligere, og det bliver dyrere for den private sektor at låne penge. Bankernes långivning til virksomheder er faldet drastisk i de seneste måneder. Dette skyldes til dels et lavere finansieringsbehov til lagerbeholdninger. Det afspejler dog også en aftagende efterspørgsel efter lån til finansiering af erhvervsinvesteringer, som har baggrund i den stejle stigning i bankernes udlånsrente og en betydelig stramning af kreditstandarderne, som også fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån. Også husholdningerne låner fortsat mindre, hvilket afspejler stigende renter, strammere kreditstandarder og et brat fald i efterspørgslen efter realkreditlån. Når långivningen falder, aftager væksten i pengemængden også hurtigt, og det medfører et markant fald i dens mest likvide komponenter, herunder dag til dag-indskud, som kun delvis opvejes af omlægning til aftaleindskud.

Konklusion

For at opsummere fastholder Styrelsesrådet kursen ved at forhøje renterne væsentligt i et støt tempo og ved at holde dem på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til at sikre, at inflationen rettidigt bringes tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Derfor besluttede vi i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 50 basispoint, og vi forventer yderligere forhøjelser. I lyset af det underliggende inflationspres er det vores hensigt at forhøje renterne med endnu 50 basispoint på vores næste pengepolitiske møde i marts, og vi vil til den tid revurdere den pengepolitiske retning. At holde renterne på et restriktivt niveau vil efterhånden mindske inflationen ved at dæmpe efterspørgslen og vil også værne mod risikoen for et vedvarende opadrettet skift i inflationsforventningerne. Endvidere vil APP-porteføljen fra begyndelsen af marts 2023 blive reduceret i et afmålt og forudsigeligt tempo, idet Eurosystemet ikke i fuldt omfang vil geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder.

Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil stadig være dataforankrede og blive truffet fra møde til møde. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen vender tilbage til vores mål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.