ECB's regnskab for 2016

• ECB's nettoresultat for 2016: 1,19 mia. euro (1,08 mia. euro i 2015)
• Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde: 1,04 mia. euro (0,89 mia. euro i 2015)
• Renteindtægter fra valutareserveaktiver: 370 mio. euro (283 mio. euro i 2015)
• Udgifter til tilsynsopgaver, der dækkes af gebyrer: 382 mio. euro (277 mio. euro i 2015)
• ECB's balance: 349 mia. euro (257 mia. euro i 2015)
• Den foreløbige overskudsfordeling på 966 mio. euro til de nationale centralbanker blev foretaget den 31. januar 2017. Den resterende del af overskuddet (227 mio. euro) vil blive fordelt den 17. februar 2017.

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har godkendt ECB's reviderede regnskab for regnskabsåret 2016.

ECB's nettooverskud steg i 2016 med 111 mio. euro til 1.193 mio. euro, hvilket hovedsageligt skyldes en højere nettorenteindtægt fra det udvidede opkøbsprogram (APP)^[1] og dollarporteføljen.

I 2016 var nettorenteindtægterne på 1.648 mio. euro (1.475 mio. euro i 2015). Nettorenteindtægterne fra APP steg med 275 mio. euro til 435 mio. euro som følge af det fortsatte opkøb af værdipapirer under programmet. Nettorenteindtægterne fra de første to programmer til opkøb af dækkede obligationer og Securities Markets Programme (SMP) faldt som følge af indfrielser til henholdsvis 88 mio. euro (120 mio. euro i 2015) og 520 mio. euro (609 mio. euro i 2015). Renteindtægterne fra valutareserveaktiver steg til 370 mio. euro (283 mio. euro i 2015) som følge af højere renteindtægter fra dollarporteføljen.

Realiserede gevinster på finansielle operationer udgjorde 225 mio. euro (214 mio. euro i 2015).

Nedskrivningerne beløb sig til 148 mio. euro (64 mio. euro i 2015). Stigningen i nedskrivningerne i 2016 skyldes primært det højere markedsafkast fra værdipapirer, som holdes i dollarporteføljen, samt det generelle fald i kursværdien af disse værdipapirer. På grundlag af de værdiforringelsestest, som er udført for værdipapirerne i de pengepolitiske porteføljer, er der ikke registreret noget tab.

Gebyrer indbetalt af enheder under tilsyn beløb sig til 382 mio. euro (277 mio. euro i 2015). Disse gebyrer opkræves for at dække ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne. De SSM-relaterede udgifter steg i 2016 på grund af stigningen i det samlede antal medarbejdere i ECB Banktilsyn, flytningen til en ny bygning og etableringen af statistik- og IT-infrastrukturer.

De samlede personaleomkostninger og øvrige administrationsomkostninger steg til henholdsvis 467 mio. euro (441 mio. euro i 2015) og 487 mio. euro (423 mio. euro i 2015) som følge af stigningen i udgifter forbundet med ECB's tilsynsopgaver.

ECB's nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet. Styrelsesrådet besluttede at foretage en foreløbig overskudsfordeling på 966 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet den 31. januar 2017. På gårsdagens møde besluttede Styrelsesrådet at fordele den resterende del af overskuddet, hvilket vil sige 227 mio. euro, den 17. februar 2017.

ECB's samlede balance steg med 36 pct. til 349 mia. euro (257 mia. euro i 2015). Stigningen skyldes hovedsageligt de værdipapirer, der er opkøbt under APP. Apprecieringen af ECB's beholdninger af valutareserveaktiver har også bidraget til stigningen.

Disse faktorer har ført til en stigning i Eurosystemets konsoliderede balance^[2]. som steg med 32 pct. til 3.663 mia. euro (2.781 mia. euro i 2015). De værdipapirbeholdninger, som Eurosystemet holder af pengepolitiske grunde, steg med 851 mia. euro til 1.654 mia. euro (803 mia. euro i 2015) på grund af de værdipapirer, der er opkøbt under APP. Den 31. december 2016 udgjorde APP-beholdningerne 1.532 mia. euro (650 mia. euro i 2015). Værdipapirer under SMP faldt med 21 mia. euro som følge af indfrielser.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Stefan Ruhkamp, tlf.: +49 69 1344 5057.

Noter:

1. ECB's og Eurosystemets regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.^[3] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste centralbanker i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres til revalueringskonti. Urealiserede tab, der overstiger det relaterede indestående på revalueringskontiene, behandles som omkostninger ultimo året. Tab ved værdiforringelse medtages i resultatopgørelsen i deres helhed. Alle nationale centralbanker i euroområdet har pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance og den årlige konsoliderede balance. De anvender desuden stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres årsregnskab.
2. Værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).
3. Omsættelige værdipapirer, som ikke holdes af pengepolitiske grunde, revalueres til markedspris.
4. Guld og alle andre balanceførte og ikkebalanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs.
5. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til artikel 33 i ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et års nettooverskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB's kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indskudte kapital.
6. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af a) ECB's generelle risikohensættelse og den almindelige reservefond og b), efter at Styrelsesrådet har truffet beslutning herom, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår. Endelig kan et eventuelt resterende nettotab registreres på balancen som tab, der fremføres til året efter og udlignes af eventuelle nettoindtægter, som opstår i det/de efterfølgende år.
7. Eurosystemets SMP-beholdninger: Tabellen nedenfor viser en fordeling pr. udstedelsesland af de udestående beløb i Eurosystemets SMP-beholdning pr. 31. december 2016.

Eurosystemets SMP-beholdninger pr. 31. december 2016

[1]SMP-beholdninger værdiansættes til amortiseret kostpris.

[2]På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis overens.