Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet

Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra og med januar 2003, som var den første referencemåned, indsamles der hver måned statistik over såvel nye som udestående forretninger fra et repræsentativt udsnit på omkring 1.800 kreditinstitutter fra hele euroområdet. Den nye statistik vedrører de rentesatser, som de monetære finansielle institutioner i euroområdet anvender på alle vigtige kategorier af ind- og udlånsaftaler med husholdninger og ikke-finansielle selskaber i euroområdet, samt den tilhørende ind- og udlånsmængde. Der offentliggøres én statistik for hele euroområdet og én for hvert medlemsland (på vedkommende nationale centralbanks websted).

Den nye, harmoniserede statistik betyder en vigtig forbedring af de data, som er tilgængelige, når den monetære udvikling, transmissionen af pengepolitiske ændringer til økonomierne i euroområdet og spørgsmål om finansiel stabilitet skal analyseres. Udlånsrenterne indeholder også informationer om finansieringsvilkår, mens forskellen mellem ind- og udlånsrenterne indeholder informationer om situationen i banksektoren. Desuden kan ind- og udlånsmængde give en indikation af den finansielle udvikling, hvorved balancestatistikken for monetære finansielle institutioner, som regelmæssigt offentliggøres af ECB, fuldstændiggøres. Endelig giver den nye, harmoniserede statistik for første gang banksektoren og offentligheden mulighed for at foretage en meningsfyldt sammenligning af de monetære finansielle institutioners rentesatser i hele euroområdet.

Den nye rentestatistik erstatter de 10 ikke-harmoniserede bankrenter for euroområdet, som ECB har offentliggjort siden januar 1999. Den nye statistik adskiller sig i dækning og definition væsentligt fra de tidligere offentliggjorte bankrenter. De nye og de gamle rentesatser er derfor ikke fuldt sammenlignelige.

På nuværende tidspunkt offentliggøres rentestatistikken for MFI-sektoren 30 arbejdsdage efter referenceperiodens ophør. Næste pressemeddelelse udsendes efter planen den 15.januar 2004. Dataene offentliggøres også på ECBs websted, i ECBs Månedsoversigt og i ECBs Statistics Pocket Book.

Den nye statistik viser, at der i euroområdet er forskel mellem gennemsnitsrenterne på de monetære finansielle institutioners udestående ind- og udlån, og at renterne også afhænger af løbetid, kundetype, formål med lånet osv. Som eksempel kan nævnes, at renten på ikke-finansielle selskabers og på husholdningers indlån på anfordring i september 2003 var henholdsvis 0,87 pct. og 0,68 pct. Husholdningers indlån med opsigelsesvarsel på op til 3 måneder blev i gennemsnit forrentet med 1,93 pct. Langfristede indlån som fx ikke-finansielle selskabers tidsindskud med en løbetid på over 2 år blev forrentet med 3,64 pct. På udlånssiden blev forbrugerkredit til husholdninger med variabel rente og en rentebindingsperiode på op til 1 år forrentet med 7,37 pct., mens udlån til ikke-finansielle selskaber på over 1 mio. euro med variabel rente og en rentebindingsperiode op til 1 år blev forrentet med 3,11 pct. Renten på udlån til husholdninger til boligkøb med en rentebindingsperiode på mellem 1 år og 5 år var 4,10 pct.

For så vidt angår udviklingen i 2003, bekræfter statistikken over nye forretninger, at de monetære finansielle institutters rentesatser på indlån faldt mellem januar og september 2003. For kortfristede indskuds vedkommende faldt renten på anfordringsindlån (fra såvel husholdninger som ikke-finansielle selskaber) og på indlån med opsigelsesvarsel på op til 3 måneder mellem 20 basispoint og 35 basispoint (jf. figur 1). For længere løbetider gælder, at renten på husholdningers og ikke-finansielle selskabers tidsindskud med en løbetid på over 2 år faldt henholdsvis omkring 75 basispoint og 60 basispoint (jf. figur 2).

De monetære finansielle institutioners gennemsnitlige udlånsrenter faldt for de fleste kategoriers vedkommende også mellem januar og september 2003. Denne udvikling var imidlertid ikke ens for udlån til ikke-finansielle selskaber og udlån til husholdninger (jf. figur 3). For så vidt angår udlån til ikke-finansielle selskaber, faldt renten på kassekreditter og udlån over 1 mio. euro med variabel rente og en rentebindingsperiode på op til 1 år med henholdsvis 75 basispoint og 60 basispoint. I modsætning hertil faldt renten på kassekreditter ydet til husholdninger med blot 13 basispoint. Renten på forbrugerkredit med variabel rente og en rentebindingsperiode på op til 1 år steg endog med omkring 15 basispoint.

For så vidt angår de lange renter, var rentefaldet på lån til husholdninger mere udtalt end på lån til ikke-finansielle selskaber (jf. figur 4). Renten på udlån til husholdninger til boligkøb med en rentebindingsperiode på mellem 5 år og 10 år faldt med omkring 60 basispoint mellem januar og september 2003, mens renten på udlån til ikke-finansielle selskaber på over 1 mio. euro med en rentebindingsperiode på over 5 år i samme periode faldt med omkring 35 basispoint. Denne forskel kan til en vis grad afspejle en ændring i de monetære finansielle institutioners opfattelse af den kreditrisiko, der er forbundet med de forskellige udlånsformer.

Faldet i de monetære finansielle institutioners korte rentesatser mellem januar og september 2003 kan sammenholdes med et fald på omkring 70 basispoint i 3-måneders pengemarkedsrenten i samme periode (jf. også figur 1 og 3). Den nye statistik bekræfter dermed det mønster, som også kunne iagttages i den gamle statistik, nemlig at renten på anfordringsindlån og på almindelige opsparingskonti (dvs. husholdningernes indlån med opsigelsesvarsel på op til 3 måneder) kun særdeles langsomt tilpasser sig ændringer i pengemarkedsrenten. De korte udlånsrenter synes at have udviklet sig mere trægt, når det gælder udlån til husholdninger end til ikke-finansielle selskaber.

Sammenlignelige lange markedsrenter som fx de 5-årige statsobligationsrenter svingede i løbet af 2003. Disse renter oplevede først et fald, hvorefter de i juni begyndte at stige igen for så i september at nå niveauet fra januar (jf. figur 2 og 4). De monetære finansielle institutioners rentesatser reagerer normalt først efter nogen tid på ændringer i markedsrenterne. Især rentesatserne på husholdningers langfristede indlån synes at have reageret trægt på de nylige stigninger i de lange markedsrenter.

Et andet træk ved den nye statistik er, at den også indeholder oplysninger om de samlede låneomkostninger for to udlånskategorier. Disse omkostninger, der måles som de årlige omkostninger i procent, består ikke blot af renten, men også af andre med låneaftalen forbundne omkostninger, så som omkostninger ved kreditværdighedsundersøgelser, behandling af lånesagen, udarbejdelse af dokumenter, garantistillelser og kreditforsikring. De tilgængelige data viser, at disse omkostninger er højere for forbrugerkredit end for udlån til boligkøb (jf. figur 5). Forskellen mellem omkostningerne i procent og det vægtede rentegennemsnit for forbrugerkredit og udlån til bolig udgjorde i gennemsnit henholdsvis 65 basispoint og 20 basispoint mellem januar og september 2003.

Den nye statistik indeholder også informationer om gennemsnitsrenterne på udestående ind- og udlån i euro (jf. figur 6). Denne statistik vedrører gennemsnitsrenten på alle forretninger indgået tidligere. Som følge heraf svinger rentesatserne på udestående forretninger mindre end rentesatserne på nye forretninger.

I bilaget til pressemeddelelsen findes der yderligere oplysninger. Bilaget er offentliggjort på ECBs websted [pdf 60 kB].