SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Eurosystemet afslører den nye 20-euroseddel og understøtter fabrikanter og leverandører af udstyr til håndtering af pengesedler

19. december 2014

EMBARGO

Klausuleret til offentliggørelse fredag den 19. december 2014, kl. 10.00 CET
  • Eurosystemet afslører den nye 20-euroseddel i Europa-serien 24. februar 2015. Sedlen har nye forbedrede sikkerhedselementer.
  • Fabrikanter og leverandører af udstyr til håndtering af pengesedler vil fortsat blive understøttet af Eurosystemet i forbindelse med omstillingen af maskiner og udstyr til ægthedskontrol.

Den nye 20-euroseddel er den tredje seddel i Europa-serien, som indføres, efter 5- og 10-eurosedlen. ECB og de nationale centralbanker i euroområdet – Eurosystemet – afslører den nye 20-euroseddel 24. februar 2015 og meddeler ved samme lejlighed den nøjagtige dato for dens udstedelse. Europa-serien indføres for yderligere at beskytte eurosedlernes særlige stilling og for at holde sig foran falskmøntnerne.

Eurosystemet understøtter fabrikanter af udstyr til håndtering af pengesedler, leverandører og ejere af maskiner og udstyr til ægthedskontrol med flere tiltag:

  • Det stiller den nye seddel til rådighed for dem i de nationale centralbanker i euroområdet i god tid, før sedlerne sættes i omløb, således at de kan teste og omstille deres maskiner og udstyr. Efter afsløringen kan de nye 20-eurosedler testes uden for centralbankerne.
  • Det afholder en række arrangementer og har planlagt en række tiltag som forberedelse til udstedelsen af den nye 20-euroseddel. Det første arrangement er et eurosystemseminar for relevante organisationer, som bliver afholdt 6. februar 2015 i Banca d'Italia i Rom.
  • Det stiller forskellige kommunikationsværktøjer og informationsmaterialer til rådighed, som skal hjælpe dem med at blive parat til indførelsen af den nye seddel.

"ECB og de nationale centralbanker i euroområdet ser frem til endnu en gang at skulle arbejde tæt sammen med fabrikanter, leverandører, operatører og ejere af udstyr til håndtering af pengesedler. Når alt kommer til alt, er det dem, der omstiller maskiner og udstyr til at acceptere den nye euroseddel, inden den bliver udstedt", udtaler Yves Mersch, medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion.

Forespørgsler fra medierne bedes rettet til William Lelieveldt, tlf.: +49 69 1344 7316.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt