Udtalelse fra ECB's styrelsesråd om udnævnelse af et nyt medlem af Direktionen
Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har på mødet i dag vedtaget en udtalelse om en henstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om udnævnelse af et nyt medlem af ECB’s direktion.
Styrelsesrådet havde ingen indvendinger mod den foreslåede kandidat, Peter Praet, der som krævet i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er en person, som er værdig i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen.
Efter Styrelsesrådets udtalelse og en udtalelse fra Europa-Parlamentet træffes afgørelsen om udnævnelsen af Det Europæiske Råd på grundlag af stemmerne fra medlemmerne af euroområdet.
ECB’s udtalelse, som om kort tid offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, er tilgængelig på ECB’s websted på alle EU’s officielle sprog.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- [email protected]
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt