offentliggørelse af ECBs konvergensrapport 2010

Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag sin konvergensrapport 2010, som indeholder en vurdering af den økonomiske og juridiske konvergens i ni af Den Europæiske Unions medlemslande: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. I rapporten undersøges, om der er opnået en høj grad af vedvarende økonomisk konvergens i disse lande. Det vurderes desuden, om landene overholder de lovkrav, som de nationale centralbanker skal opfylde for at blive en integreret del af Eurosystemet (juridisk konvergens).

Samlet set konkluderer rapporten, at der i mange lande er en række store udfordringer i forbindelse med tidligere ubalancer og sårbarheder, som har gjort sig gældende, og som har medført en omfattende tilpasningsproces i de senere år. I de fleste af de lande, som vurderes i denne rapport, brød realt BNP, der blev forværret af den globale finansielle og økonomiske krise, sammen eller faldt kraftigt. Samtidig med at den aftagende økonomiske aktivitet og påvirkningerne udefra bidrog til at dæmpe inflationen, forværredes budgetstillingerne kraftigt, og landenes risikopræmier, som de kommer til udtryk i de lange renter, steg markant.

Betragtes konvergenskriterierne hver for sig, fremgår følgende af konvergensrapporten 2010.

Prisstabilitet

I den 12-måneders referenceperiode fra april 2009 til marts 2010 var inflationen i EU meget lav som følge af negative globale prisstød og en betydelig nedgang i den økonomiske aktivitet i de fleste lande. I overensstemmelse hermed er referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet 1,0 pct. Dette tal er fremkommet ved at lægge 1,5 procentpoint til det ikke-vægtede aritmetiske gennemsnit af HICP-inflationen i Portugal (-0,8 pct.), Estland (-0,7 pct.) og Belgien (-0,1 pct.) i de pågældende 12 måneder. HICP-inflationen i Irland var betydeligt lavere som følge af en række landespecifikke faktorer. I overensstemmelse med fremgangsmåden i tidligere rapporter blev Irlands inflationsrate betragtet som en outlier og er derfor blevet udelukket fra beregningen af referenceværdien. I referenceperioden havde Tjekkiet, Estland og Letland en gennemsnitlig HICP-inflation, der lå under referenceværdien, mens inflationen i de øvrige seks lande lå over referenceværdien. Afvigelserne var størst i Ungarn, Polen og Rumænien.

Offentlig budgetstilling

I de fleste af landene er budgetsituationen kraftigt forringet siden konvergensrapporten 2008, hvilket hovedsagelig skyldes de betydeligt forværrede makroøkonomiske forhold. Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien havde et budgetunderskud, der lå over referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2009. Europa-Kommissionen har taget skridt til at indlede proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store overskud over for Bulgarien, mens de øvrige lande er omfattet af en rådsafgørelse om uforholdsmæssigt store underskud. Kun Estland og Sverige havde i 2009 et underskud under referenceværdien.

Hvad angår den offentlige gæld, var Ungarn alene om at have en gældskvote, der lå over referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2009. I de øvrige lande var gældskvoten lavere, selv om den er steget i alle ni lande, i visse tilfælde endog betydeligt.

Valutakurser

Af de lande, der undersøges i denne konvergensrapport, deltager Estland, Letland og Litauen for tiden i ERM2. De tre landes valutaer har alle deltaget i ERM2 i mere end to år forud for konvergensundersøgelsen, og ingen af centralkurserne er blevet devalueret i den betragtede periode. Inden for ERM2 har der dog ved flere lejligheder været perioder med spændinger på markedet, for så vidt angår den lettiske lats.

Den lange rente

Referenceværdien for den lange rente blev beregnet til 6,0 pct. for den 12-måneders referenceperiode fra april 2009 til marts 2010. Da Estland ikke har nogen harmoniseret lang rente, blev værdien beregnet ved at lægge 2 procentpoint til det ikke-vægtede aritmetiske gennemsnit af den lange rente i de to andre EU-lande, som indgik i beregningen af referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet, med en harmoniseret lang rente, dvs. Belgien (3,8 pct.) og Portugal (4,2 pct.). I referenceperioden lå den gennemsnitlige lange rente kun under referenceværdien i Tjekkiet og Sverige.

Estland

Der foretages en noget mere detaljeret vurdering af Estland end af de øvrige lande i denne rapport. Det skyldes, at de estiske myndigheder har givet udtryk for, at det er hensigten at indføre euroen i Estland pr. 1. januar 2011. ECB giver i sin konvergensrapport 2010 følgende vurdering af Estland.

I referenceperioden fra april 2009 til marts 2010 havde Estland en 12-måneders gennemsnitlig HICP-inflation på -0,7 pct., dvs. et godt stykke under referenceværdien på 1,0 pct. for kriteriet vedrørende prisstabilitet. På grundlag af de seneste oplysninger forventes den 12-måneders gennemsnitlige HICP-inflation at stige i de kommende måneder.

Estlands nuværende lave inflation kan hovedsagelig tilskrives midlertidige faktorer, herunder den igangværende alvorlige økonomiske tilpasningsproces, som har medført, at realt BNP faldt med 14,1 pct. i 2009 efter en lang periode med opbygning af betydelige makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder. Det manglende inflationspres i Estlands økonomi afspejler den kendsgerning, at det er nødvendigt for en økonomi med faste valutakurser at rette op på tidligere tab af konkurrenceevne. Når tilpasningsfasen er ovre, vil det på grund af pengepolitikkens begrænsede råderum være meget vanskeligt at opretholde en lav inflation. "Catching-up"-processen vil sandsynligvis påvirke inflationen i de kommende år, da BNP pr. indbygger og prisniveauet stadig er lavere i Estland end i euroområdet. Når der igen bliver vækst i produktionen, vil den underliggende reale appreciering af valutakursen i et system med fastlåste valutakurser sandsynligvis udmønte sig i højere inflation. På grund af currency board-ordningen og de alternative kontracykliske politiske instrumenters begrænsninger kan det blive vanskeligt at forhindre, at der igen opbygges makroøkonomiske ubalancer som fx høj inflation. Den kraftige vækst i de seneste par år har sat fokus på de udfordringer, som de estiske myndigheder står over for, når der rent faktisk skal opnås prisstabilitet uden en uafhængig pengepolitik. Alt i alt giver inflationskonvergensens vedvarende karakter i Estland anledning til bekymring.

Estland er ikke underlagt en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. I referenceåret 2009 var det offentlige underskud på 1,7 pct. af BNP, hvilket er et godt stykke under referenceværdien. Den offentlige gældskvote udgjorde 7,2 pct. af BNP, hvilket er langt under referenceværdien på 60 pct.

Den estiske kroon har deltaget i ERM2 i mere end to år forud for konvergensundersøgelsen. Estland blev optaget i valutakursmekanismen med sit eksisterende currency board som en unilateral forpligtelse. Den estiske kroon har i den betragtede periode været stabil og har ikke afveget fra centralkursen over for euro i ERM2, hvilket afspejler den uændrede estiske valutakurspolitik under currency board-systemet. Endvidere har Estland, inden for ERM2, ikke selv taget initiativ til at devaluere sin valutas centralkurs over for euroen.

Estlands finansielle system er karakteriseret ved manglen på et udviklet marked for langfristede gældspapirer udstedt i estiske kroon, hvilket afspejler det lave offentlige gældsniveau og en meget udbredt brug af euro. Under disse omstændigheder er det ikke muligt at anvende en indikator, der svarer til, eller som kan erstatte renten på langfristede statsobligationer, hvilket komplicerer processen med at vurdere konvergensens vedvarende karakter i Estland. Derfor er der blevet foretaget en bred analyse af de finansielle markeder på baggrund af flere forskellige relevante indikatorer. Alt i alt gav udviklingen på de finansielle markeder i referenceperioden anledning til en blandet vurdering. En række indikatorer viser markedsdeltagernes alvorlige bekymring for konvergensens vedvarende karakter i Estland. Denne bekymring var særligt udtalt, da den globale krise var på sit højeste. Fra slutningen af 2009 har et fald i den globale risikoaversion, udviklingen i de offentlige finanser og markedsdeltagernes opfattelse af Estlands udsigter til at indføre euroen, bidraget til at lette presset på markedet.

For at kunne skabe forhold, der fremmer vedvarende konvergens i Estland, kræves der en økonomisk politik, som har til formål at sikre den overordnede makroøkonomiske stabilitet, herunder at fastholde prisstabilitet. På grund af det begrænsede pengepolitiske råderum under currency board-ordningen er det meget vigtigt, at økonomien stilles midler til rådighed fra andre politikområder til at imødegå landespecifikke stød og til at forhindre, at der igen opstår makroøkonomiske ubalancer.

Juridisk konvergens

Den 12. marts 2010, der var skæringsdatoen for de lovændringer, som ECB vurderer i konvergensrapporten 2010, opfyldte de retlige rammer i de ni undersøgte lande ikke fuldt ud de krav, der skal opfyldes inden indførelse af euroen, og som fremgår af traktaterne og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Den 22. april 2010 vedtog Estlands parlament dog loven om indførelse af euroen, som fjernede de sidste uforeneligheder i Estland. I alle de øvrige lande, som betragtes, er der fortsat uforeneligheder vedrørende centralbankernes uafhængighed. Dette vedrører navnlig centralbankernes institutionelle, personlige og finansielle uafhængighed. I alle de betragtede lande, bortset fra Litauen, er der desuden uforeneligheder med hensyn til forbuddet mod monetær finansiering samt de respektive centralbankers juridiske integration i Eurosystemet.

***

Den Europæiske Centralbank (ECB) opfylder med udarbejdelsen af denne rapport kravet i artikel 140 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten) om at aflægge beretning til Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af et medlemsland med dispensation "om de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union".

I øjeblikket deltager 11 EU-lande ikke fuldt ud i Den Økonomiske og Monetære Union. To af disse lande, Danmark og Storbritannien, har en særlig status i overensstemmelse med betingelserne i de relevante protokoller, der er knyttet som bilag til traktaterne. Som følge heraf skal der kun udarbejdes en konvergensrapport for disse to lande, hvis de anmoder herom.

ECBs konvergensrapport findes på 21 EU-sprog på ECBs websted.