Halvårlig orientering om forfalskning af eurosedler

I 2. halvår 2008 blev i alt 354.000 falske eurosedler taget ud af omløb. Det er en stigning på omkring 13 pct. i forhold til det antal, som blev taget ud af omløb i 1. halvår 2008. Som det fremgår af nedenstående tabel, der viser den halvårlige trend i antallet af falske sedler taget ud af omløb, har der på det seneste været en gradvis stigning i antallet af falske sedler.

Da antallet af ægte eurosedler i omløb imidlertid også er stigende (i gennemsnit mere end 12 mia. sedler i 2. halvår 2008 ^[1]), er forfalskningens omfang fortsat lille. Borgerne kan derfor have tillid til eurosedlernes kvalitet og sikkerhedselementer. Eurosystemet, dvs. Den Europæiske Centralbank (ECB) og de 16 nationale centralbanker i euroområdet, råder dog fortsat alle til at være opmærksomme og til at kontrollere, at de sedler, de modtager, er ægte.

I 2. halvår 2008 var de falske sedlers fordeling efter pålydende værdi følgende:

50-eurosedlen har hidtil været den euroseddel, som oftest er blevet forfalsket, men i 2. halvår 2008 var den oftest forfalskede seddel 20-eurosedlen. De tre mellemste seddelstørrelser (20, 50 og 100 euro) udgjorde tilsammen ca. 94 pct. af alle falske sedler.

Størstedelen (98 pct.) af de falske sedler, der blev taget ud af omløb i 2. halvår 2008, blev fundet i eurolandene. Kun omkring 1 pct. blev fundet i EU-lande uden for euroområdet, og 1 pct. kom fra resten af verden.

Eurosystemet gør sig fortsat store bestræbelser for at sikre, at både offentlighed og kontanthåndterende virksomheder er godt informerede om, hvordan man identificerer en falsk seddel. Det er nemt at skelne falske sedler fra ægte ved hjælp af "føl-se-vip"-metoden, som er beskrevet i Eurosystemets publikationer, på ECBs websted og på Eurosystemets nationale centralbankers websteder. Er der imidlertid tvivl om en seddels ægthed, bør den sammenlignes direkte med en seddel, som med sikkerhed er ægte. Alle, der har mistanke om, at de har modtaget en falsk euroseddel, bør henvende sig enten til politiet eller – hvis det er muligt i henhold til national praksis – til den nationale centralbank og videregive så mange oplysninger som muligt om sedlens oprindelse.