Halvårlig orientering om falske sedler

I 2. halvår 2006 blev der i alt fundet 265.000 falske eurosedler i omløb. De falske sedlers fordeling efter pålydende værdi er følgende:

20-eurosedlen er fortsat den mest forfalskede seddel efterfulgt af 50-eurosedlen og 100-eurosedlen. Mellem juli og december 2006 udgjorde de tre seddelstørrelser over 90 pct. af alle falske sedler fundet i omløb.

Antallet af falske sedler har ikke varieret meget i de seneste tre år, som det fremgår af nedenstående tabel:

Disse tal bør desuden ses i sammenhæng med en gradvis stigning i antallet af ægte sedler i omløb (i gennemsnit 10,6 mia. i 2. halvår 2006). Som det har været tilfældet tidligere, blev langt størstedelen (98 pct.) af de falske sedler i omløb fundet i eurolandene. I 2. halvår 2006 blev lidt over 1 pct. fundet i EU-lande uden for euroområdet, og lidt under 1 pct. kom fra resten af verden.

Borgerne kan have tillid til eurosedlernes kvalitet og sikkerhedselementer. Eurosystemet, dvs. Den Europæiske Centralbank (ECB) og de 13 nationale centralbanker i euroområdet, råder dog fortsat borgerne til at være opmærksomme og til at kontrollere, om de sedler, de modtager, er ægte. Det er nemt at skelne alle former for falske sedler fra ægte sedler ved hjælp af "føl-se-vip"-metoden, som er beskrevet i Eurosystemets informationsmateriale og på ECBs websted samt på de nationale centralbanker i Eurosystemets websteder. Er der imidlertid tvivl om en seddels ægthed, bør den sammenlignes direkte med en seddel, som med sikkerhed er ægte.

I sine bestræbelser på at bekæmpe falskmøntneri arbejder Eurosystemet tæt sammen med Europol (som videregiver oplysninger om beslaglæggelse af falske eurosedler og -mønter, som ikke har været sat i omløb) og Europa-Kommissionen (som er ansvarlig for at oplyse om falske euromønter). Eurosystemet har også et godt samarbejde med Interpol og nationale politimyndigheder, når det gælder spørgsmål vedrørende retshåndhævelse. Alle, der har mistanke om, at de har modtaget en falsk euroseddel, bør henvende sig til politiet eller – hvis det er muligt i henhold til national praksis – til den nationale centralbank og videregive alle de oplysninger, de har om den falske seddels oprindelse.