Halvårlig orientering om falske eurosedler

I 1. halvår 2006 blev i alt 300.000 falske eurosedler taget ud af omløb. De falske sedlers fordeling efter pålydende værdi er følgende:

Indtil udgangen af 2005 var 50-eurosedlen altid den mest forfalskede seddel. Imidlertid er der i 1. halvår 2006 sket en stigning i andelen af falske 20-eurosedler og et tilsvarende fald i andelen af falske 50-eurosedler. 20-eurosedlen er nu den mest forfalskede seddel. Mellem januar og juni 2006 udgjorde falske 20- og 50-eurosedler således 80 pct. af alle falske sedler fundet i omløb. Andelen af falske 100-eurosedler udgør nu 12 pct., hvilket er en svag stigning i forhold til 2. halvår 2005.

Det samlede antal falske sedler har været stabilt i mere end to år, som det fremgår af nedenstående tabel:

Disse tal bør desuden ses i sammenhæng med en gradvis stigning i antallet af ægte sedler i omløb (i gennemsnit 10,1 mia. i 1. halvår 2006). Som det har været tilfældet tidligere, blev langt størstedelen (98 pct.) af de falske sedler i omløb fundet i eurolandene. Lidt over 1 pct. blev fundet i EU-lande uden for euroområdet, og lidt under 1 pct. kom fra resten af verden.

Borgerne kan have tillid til eurosedlernes kvalitet og sikkerhedselementer. Eurosystemet, dvs. Den Europæiske Centralbank (ECB) og de 12 nationale centralbanker i euroområdet, råder dog fortsat borgerne til at være opmærksomme og til at kontrollere, om de sedler, de modtager, er ægte. Det er nemt at skelne alle former for falske sedler fra ægte sedler ved hjælp af "føl-se-vip"-metoden, som er beskrevet i Eurosystemets informationsmateriale og på ECBs websted samt på de nationale centralbanker i Eurosystemets websteder. Er der imidlertid tvivl om en seddels ægthed, bør den sammenlignes direkte med en seddel, som med sikkerhed er ægte.

I sine bestræbelser på at bekæmpe falskmøntneri arbejder Eurosystemet tæt sammen med Europol (som videregiver oplysninger om beslaglæggelse af falske eurosedler og ‑mønter, som ikke har været sat i omløb) og Europa-Kommissionen (som er ansvarlig for at oplyse om falske euromønter). Eurosystemet har også et godt samarbejde med Interpol og nationale politimyndigheder, når det gælder spørgsmål vedrørende retshåndhævelse. Alle, der har mistanke om, at de har modtaget en falsk euroseddel, bør henvende sig til politiet eller – hvis det er muligt i henhold til national praksis – til den nationale centralbank og videregive alle de oplysninger, de har om den falske seddels oprindelse.