Halvårlig orientering om falske eurosedler

I 2. halvår 2005 blev i alt 286.000 falske eurosedler taget ud af omløb. De falske sedlers fordeling efter pålydende værdi var følgende:

Indtil nu har 50-eurosedlen været den seddel, der oftest er blevet forfalsket, men i det seneste halve år har der været en markant stigning i den andel, som 20-eurosedlerne udgør af de falske sedler, og et tilsvarende fald i 50- og 100-eurosedlernes andel. I 2. halvår 2005 udgjorde 20- og 50-eurosedlerne således tilsammen 84 pct. af alle falske sedler fundet i omløb.

Det er vigtigt at bemærke, at antallet af falske sedler har været stabilt i mere end to år:

Disse tal bør desuden ses i sammenhæng med en gradvis stigning i antallet af ægte sedler i omløb (10,4 milliarder ved udgangen af 2005).

Geografisk har det overordnede fordelingsmønster ikke ændret sig væsentligt. Som det har været tilfældet i tidligere halvårlige opgørelser, blev 97 pct. af de falske sedler i omløb fundet i euroområdet, 1 pct. blev fundet i EU-lande uden for euroområdet, og 2 pct. kom fra "resten af verden", hovedsagelig fra EUs nabolande.

Borgerne kan have tillid til eurosedlernes kvalitet og sikkerhedselementer. Eurosystemet, dvs. Den Europæiske Centralbank (ECB) og de 12 nationale centralbanker i euroområdet, råder dog fortsat borgerne til at være opmærksomme og til at kontrollere, om de sedler, de modtager, er ægte. Det er nemt at skelne alle former for falske sedler fra ægte sedler ved hjælp af "føl-se-vip"-metoden, som er beskrevet i Eurosystemets informationsmateriale og på ECBs websted samt på de nationale centralbanker i Eurosystemets websteder. Er der imidlertid tvivl om en seddels ægthed, bør den sammenlignes direkte med en seddel, som med sikkerhed er ægte.

I sine bestræbelser på at bekæmpe falskmøntneri arbejder Eurosystemet tæt sammen med Europol (som videregiver oplysninger om beslaglæggelse af falske eurosedler og -mønter, inden de er sat i omløb) og Europa-Kommissionen (som er ansvarlig for at oplyse om falske euromønter). Eurosystemet har også et godt samarbejde med Interpol og de nationale politimyndigheder, når det gælder spørgsmål vedrørende retshåndhævelse. Alle, der har mistanke om, at de har modtaget en falsk euroseddel, bør henvende sig til politiet eller – hvis det er muligt i henhold til national praksis – til den nationale centralbank og videregive alle de oplysninger, de har om den falske seddels oprindelse.